“Børnene der ikke ville i skole”.

(Måske lidt late to the game, men Sjelle har noget på hjerte) 

Jeg så, i går, dette indslag på TvMidtVest - “Børnene der ikke ville i skole” - og det startede en lavine af følelser og tanker i mig. Dem deler jeg nu, for det føles vigtigt.. jeg kan, trods alt, tilbyde en “indefra-vinkel”. 

Jeg blev så pokkers ramt af programmet; nok allermest, fordi jeg selv har været der. Hell, jeg er førtidspensionist, så jeg er der vel teknisk set stadig?

Jeg kan SAGTENS huske, hvordan det var, at være 12 år gammel, og bare tænke “Det her kan jeg bare ikke”. Jeg kan godt huske - tydeligere, end jeg ville ønske - hvordan det var at nægte at tage af sted. Huske, hvordan det åbenlyst gjorde ondt på min mor. Huske, hvordan jeg bare ikke kunne mere.. og hvordan det bare blev værre og værre. 

Det (skolevægring, hvilket er det korrekte udtryk) manifesterer sig forskelligt - hos mig, i voldsom angst, paranoia og utrolige mavesmerter. Angst og mavesmerter, jeg stadig - 16-20 år senere - bøvler med. 

Jeg husker nemt, at jeg egentlig gerne ville lære og se mine venner, men den der intense følelse af, ikke at passe ind, den ville ikke lade mig være. 

Og helt ærligt, ikk’? Jeg passede jo reelt ikke ind. Folkeskolen er, stadig, den dag i dag, ikke skab til “sådan nogle som mig”..  og det var den da slet ikke for 16-20 år siden, i Vestjylland af alle steder. 

Det blev altid vendt til, at JEG var problemet. Det var MIG, der var uopdragen, ikke kunne sidde stille, snakkede for meget, grinede for højt, fyld fucking selv ud her; og det er bare IKKE okay. 

Man gør A L D R I G barnet til problemet. For det var jeg jo - jeg var et barn, endda et med “særlige behov”, og jeg havde behov for at blive passet på. Og føj, hvor folkeskolen bare fejlede. 

Det kan jeg jo godt se nu.. se, at det var dem, lærerne, ledelsen, selve institutionen, der ikke forstod mig.. og helt ærligt heller ikke prøvede super meget på at forstå. Alligevel render jeg - stadig - konstant rundt med en følelse af, at der da for helvede er et eller andet galt med mig.. det var jo altid mig, der i sidste ende “fik skylden”.  Hvor gør det ondt at tænke tilbage på, hvad lille Sjelle måtte gennemgå. 

Derudover bliver jeg (overraskende nok) ramt på, at dette tilbud virker.. for selvfølgelig gør det dét! Men jeg tror egentlig, det der rammer mig mest er, at jeg aldrig blev tilbudt lignende.. og inden I kommer efter mig, fordi jeg er “entitled”, og (åbenbart) føler, at verden skal være en gavebod, så handler det ikke om det - og det tror jeg godt, I ved. 

Det handler om, at jeg mener, ALLE børn fortjener at blive set, der hvor de er. At ALLE børn fortjener at føle sig forstået, anerkendt og respekteret. For helvede, det er jo det, vi voksne FORVENTER af vores medmennesker.. burde vi så ikke møde “vores” børn med bare lidt mere empati?

For det aller-freaking-sidste, så gør titlen mig bare så (undskyld mit franske) pisse vred. 

Ikke “ville” i skole? Det hedder KAN IKKE, pga X Y Z, det hedder sgu ikke “vil ikke”. 

Det kan - SKAL - I simpelthen gøre bedre, TvMidtVest. 

Nu går jeg i seng. Godnat. Jeg gider ikke mere - det her har siddet i mig de sidste 26 timer.. så tak, hvis du har læst hertil.