Følelser? Nah, thanks, I'm good.

Hvis der er noget, jeg aldrig bliver god til, så er det følelser; jeg har brugt de sidste 7 år på at lære, at "alle følelser er legale" (min tidligere behandlers ord), og jeg øver mig - det gør jeg virkelig. 

Jeg fortæller mig selv, kontinuerligt, at det er okay, hvis jeg har en dårlig dag. Det er okay at smile, mærke glæden helt ned i maven. Det er også okay, at jeg føler, at jeg ikke kan få vejret - det hele er kun virkeligt i mit hoved. Og det går okay! Det går faktisk godt, for det meste...

Men for helvede, altså, så sker der et eller andet - eller en eller anden - som giver mig følelser, som jeg har stemplet som "forbudte"... og så skal skidtet jo ligesom håndteres; cue another thing I fucking suck at. 

Jeg er rigtig god til at håndtere følelser, så længe jeg har chips, øl eller mit kreditkort i nærheden. Så skal det nok gå - om ikke andet, så for et par minutter, eller måske endda et par timer. 

Men så er der alt det der med, at jeg gerne vil være et bedre menneske, ikke kun for min skyld, men også for dem omkring mig, og så kan jeg ligesom ikke bruge de førnævnte coping mechanisms - for de gør mig kun ondt, på sigt, og gør jeg mig selv ondt, gør det ondt på dem, der elsker mig og mit tossede hoved. Og det er altid - altid - det sidste, jeg ønsker. 

Så, hvad filan gør man (jeg) så? Tager en (eller ti) dybe indåndninger, helt ned i maven, med lukkede øjne, og prøver igen. Er der ikke noget med, at man først har fejlet, når man stopper med at prøve? Det synes jeg, jeg har hørt en eller anden klog gut eller gutinde sige engang... Så... jeg bli'r ved med at prøve. Det er lidt det eneste, man kan gøre, ikk'? 

(Billede af, hvordan jeg pt har det. *smiley, der græder af grin*)